I morgen er der afsluttende screening (en slags eksamen) i faget almen sprogforståelse, og jeg glæder mig egentlig. Ikke fordi, jeg er helt oppe i skyerne over at skulle til eksamen lige op til jul, men fordi det betyder, at det er sidste gang, jeg skal have latin.
Så altså... Jeg bruger min anden søndag i advent på at terpe sætningsanalyser og latinske betegnelser for alverdens grammatikgloser. Jeg håber, at I har gang i noget federe.
Jeg fik i øvrigt løbesokker i adventsgave, hvilket jeg er glad for, da det var noget af det, jeg ønskede mig her til jul. Min mor købte så godt nok, ved en fejl, herresokker (haha), så jeg skal nok lige have dem byttet...
Fortsat god anden søndag i advent! ☮
Ingen kommentarer:
Send en kommentar