tirsdag den 28. august 2012

"Ej, venstrehåndede er jo altid gode til at tegne!"





- Det var i hvert fald det jeg fik at vide af en klassekammerat, inden vi gik i gang med at tegne portrætter af kendte i billedkunst i går. Så presset var stort, men jeg synes nu selv, at det gik godt, når man tænker på, hvor længe det er siden jeg sidst færdiggjorde en tegning...

Hvis I kan gætte, hvem det er, er I bare overseje!

Vejen til et mindre intetsigende facerape.



Er du sådan en person, der ikke kan finde på noget bedre end "Hvis jeg sletter det her, skal jeg give en sodavand", eller "Jeg elsker (Indsæt navn)!<3", når du faceraper? Lad nu være med det. Det er ikke sjovt.

Formålet med et facerape er at genere den person, du faceraper - Ikke alle andre. Det er på tide, at folk begynder at lave nogle mere gennemtænkte facerapes. Her er nogle forslag på facerapes:

1. Gå ind på personens Tetris-spil og brug alt vedkommendes energi på at tabe i spil.

2. Ansøg alle, der hedder Sidney Lee om venskab.

3. Sæt vedkommendes fødselsdag til at være den nuværende dato.

4. Inviter en gruppe venner til fest med fri bar hjemme hos vedkommende.

5. "Tak mor og far. Det er fedt at få at vide efter (indsæt tal) år, at man er adopteret. Rend mig. :("

6. Tag vedkommende på et billede fra en offentlig begivenhed (Justin Bieber-parade, Zumba, eller hvad du nu kan finde på), og skriv "Fedt arrangement!" som kommentar.

7. "Jeg har netop genfundet glæden ved at hækle. :-D"

8. (Til dem, der har god tid) Gå ind på Google og find en masse tilfældige billeder (Giraffer, gamle damer, fladfisk, osv.). Opret en ny mappe på offerets Facebookside, som du så navngiver "Familiefotos". Læg alle billederne derind.
Hvis nogle kommer med dumme kommentarer, så svar igen med ting som "Tal ikke sådan om min familie!" og "Hvor er det typisk dig at træde på mine følelser! :-("


MEN - Selvom facerapes er sjove, er det vigtigt at huske, at man kan blive meldt til politiet for at gøre det! - Så hold dig til at gøre det mod nogen, du kender godt, og afslør dig selv, hvis du kan se, at vedkommende er oprørt og ikke selv har regnet ud, at det var dig!

mandag den 27. august 2012

Lige nu - Te og billedkunst.


At sidde med en lille smule lektier og en kop te er nu ikke så dårligt. - Ha' en fortsat god aften!



søndag den 26. august 2012

2x nyt tilbehør.


Her er noget af det, jeg har brugt penge på i løbet af den sidste måneds tid. Jeg følte virkelig, at jeg manglede noget tilbehør, og så valgte jeg så at gøre noget ved det. Jeg synes, at begge ting er rigtig flotte, men samtidigt enkle, så de passer til mange forskellige outfits.
Uret er købt i tilbehørsforretningen "Goldfish" i Holstebro for overkommelige 150 kr., og halskæden er købt i Tøj & Sko for 60 kr. (Hvis jeg husker rigtigt).







fredag den 24. august 2012

Tre lækre herrer - Chelseas nyindkøb.


Normalt sparer jeg jer for at høre om min lille fodboldfascination, men det her er lidt en undtagelse, fordi det henvender sig til lidt flere mennesker (primært piger) end andre fodboldrelaterede indlæg gør.
Herunder er der lige 3x eyecandy, som Chelsea har hentet til klubben i løbet af de sidste par måneder. Godt gået, hvis I spørger mig. :-)))

(Der er tale om Cesar Azpilicueta, Oscar dos Santos og Eden Hazard)






Sandt eller falsk: At gå på gymnasiet.


1.    3.g'erne gør alt for at gøre dit første skoleår møgelendigt: 
Falsk. Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke, hvordan første dag har været alle andre steder, men her var der ikke tale om noget særlig slemt. De ældre elever forsøger ikke at skræmme dig væk, men derimod at byde dig velkommen på en sjov måde. Tænk på det sådan her: De har selv været gennem det. Det er én dag, vi snakker om. Man er virkelig mange personer om det, og ikke bare én, der står alene. Altså, er der ingen, der æder dig.

2.    Billedkunst og idræt er nemme fag. De er ugens afslapningstimer: Falsk. Jeg troede, at billedkunst ville være at tegne, male, lege med ler, osv., og at idræt ville være boldspil i et aldeles sløvt tempo.. Men nej. Det er eksamensfag, og det er tydeligvist seriøse sager. Øv, øv.

3.    Gymnasium = Flere lektier: Sandt!

4.    Når man kommer direkte fra 9. klasse, er det svært at følge med: Falsk. Gymnasiet er jo bare en fortsættelse på det, man lærte i folkeskolen, så selv om man ikke har haft 10. med, kan man sagtens begå sig. Dog skal det siges, at man er nødt til at være mere opmærksom i timerne, for man får det ikke gentaget flere gange.

5.   Der er stor opdeling mellem de forskellige årgange: Sandt/Falsk. Det kommer selvfølgelig an på, hvem man er. Mange af dem, der tog 10. klasse med, kender selvfølgelig mange af dem fra overgangen over, der ikke valgte at gøre det. Ellers afhænger det af, hvor mange man kender. Men man laver ikke rigtigt noget sammen på tværs af årgangene, udover selvfølgelig fester og fællessamlinger.

torsdag den 23. august 2012

Seee miiiin kjooolee :-)))


Den her lækre sag, er nok et af de bedste køb, jeg har gjort i år!
Jeg blev tilbudt at købe den af en af mine kollegers veninde, der solgte den for 150 kr. Og så snart jeg så den, blev jeg med det samme 100 % sikker på, at den skulle jeg bare have! Det er en kjole fra Sisters Point, og så vidt jeg ved, har normalprisen ligget på omkring 300 kr. - Så jeg har gjort et fund. :-))))