lørdag den 31. marts 2012

1000 visninger - 25 faste læsere... TAK!

Sikke en milepæl! Hvor er jeg dog stolt, og hvor er jeg dog glad for hver og én af jer, der har hjulpet mig til at nå hvor jeg er nu! - For var det ikke for jer, var der ingen blog!
Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at hvile laurbærene, men i stedet fortsætte, og så håber jeg da inderligt, at I fortsætte med at følge mig og min hverdag! (-:

Kort sagt: TAK!<3

- Lea.

fredag den 30. marts 2012

Endelig blev det ferie! :-)

Hej alle sammen! Så blev det endelig påskeferie, og hvor er det dog tiltrængt! Jeg ser virkelig frem til det, for jeg skal bare være sammen med de allerdejligste mennesker hele tiden ;-) I dag skal jeg være sammen med Emma, i morgen er der kredsmesterskaber, søndag er der arbejde, mandag skal jeg se The Hunger Games med Rikke, torsdag - søndag skal jeg til Hancock Cup i Skive, og så slutter jeg af med en arbejdsdag om mandagen! Resten af tiden skal selvfølgelig bare bruges på at sove længe og slappe af, det skal der jo også være plads til ;-)

Oskar og jeg har allerede startet hyggen med en ordentlig omgang indendørs solbadning i stuen! :-)

God ferie folkens!




tirsdag den 27. marts 2012

Kredsmesterskab, here we come!

Efter en sæson med en masse up's and down's har vores skønne hold alligevel kvalificeret os til kredsmesterskaberne, der afholdes i Struer i næste uge. Vi sluttede af med en skøøøøøøøn kamp i Harboøre, der endte i 33-11- sejr. Vi nåede ikke op på førstepladsen, men jeg synes selv, at vi har leveret en værdi indsats, i hvert fald i langt de fleste af kampene. ;-)

Og bare lige for at fortsætte i håndboldtemaet, vil jeg så lige fortælle, at min yndlingsspiller, Patrick Wiesmach, er blevet udtaget til landsholdet! Stort tillykke til ham, og stort tillykke med fødselsdagen i fredags! TTH!<3


torsdag den 22. marts 2012

LidoLido.

Jeg sad og surfede rundt mellem en masse musik, da jeg tilfældigvis faldt over denne her norske sanger, som jeg egentlig synes er ret fed. Hans navn er Peder Losnegård, men han kalder sig selv for LidoLido.
Det gik hurtigt op for mig, at selv om han kun er 19 år, har han været inde i branchen i nogle år. Faktisk startede han, da han var 13-14 år (Jeg kan så advare mod hans musik fra dengang, det er virkelig ikke noget at råbe hurra for, uha da da...). De nye sange han har lavet er en form for blanding af pop og hiphop. Det er ikke en stil, jeg rigtig har mødt før, men det lyder ret lovende indtil videre. Hans nye album hedder Pretty Girls And Grey Sweaters, jeg synes helt klart, det er værd at tjekke ud.

http://www.youtube.com/watch?v=S2KPJdAjzFg&feature=related


Sommer! (Eller næsten, i hvert fald)

Hvor er det dog dejligt, at det er begyndt at blive varmere! Man bliver i et meget bedre humør, når solen kommer frem, det er fantastisk (-;

Lige nu sidder jeg og chiller ude på trappen med et glas saftevand og Donkeyboy med Pull Of The Eye... Life's good.
Det er også fedt nok at kunne sætte sig ned og få slappet af, det var en ret hård dag på arbejdet i går. Jeg fik lavet en masse billedearbejde, så hvis nogen tilfældigvis lige skal et smut i Scala i løbet af den næste uge, kan i beskue de små mesterværker jeg har lavet ud af plakater og sådan en clipspistol (eller hvad de nu hedder), haha.

I morgen skal jeg hjem til Rikke og holde X-Factor- aften, det bliver vildt fedt! (-;

Lørdag står på en laaaaang arbejdsdag fra 13:00-21:15. Det er lang tid, men jeg tjener heldigvis godt på det.

På søndag skal jeg så til sæsonens sidste håndboldkamp. Vi er sikret mindst at ende på 2.-pladsen (og sikret en plads i kredsmesterskaberne i næste weekend!), så der er ikke så meget at spille for, selvom vi selvfølgelig vil gøre vores bedste alligevel.

Ha' en fortsat dejlig solskinsdag! Husk at komme ud og nyde det, mens det er her!

- Lea.

søndag den 18. marts 2012

Nogle hyggelige dage (-:

Hej folkens!
De sidste dage har for mit vedkommende været mega fede! I onsdags var det jo, at jeg fik mit job hos Scala, og det var desuden den samme dag, mit yndlingsfodboldhold, Chelsea Football Club, vendte et truende 1-3 nederlag til en 5-4 sejr, hvilket har sikret dem videre deltagelse i verdens største internationale turnering, Champions League.
Torsdag var ret rolig. Jeg var med nede og hente den iPod Touch, som min veninde Rikke bestilte (Gæt, hvem der også lige er begyndt at spare op til sådan en?). Håndboldtræningen var dog aflyst, pga. en anden kamp, hvilket var dødtræls, men sådan er det jo desværre bare nogle gange...
Fredag var så min første arbejdsdag, og det indtryk jeg fik dernede, var rigtig godt.Jeg er ved at blive oplært af nogle af dem, der har været dernede i lang tid, og alle dem, jeg indtil videre har mødt, virker helt vildt flinke. Jeg lavede selvfølgelig ikke det helt store lige til at starte med, men jeg var da med til at starte nogle film, rydde lidt op, osv... Det var en ret hård dag, pga. alle de nye indtryk, der kom på én gang, men jeg er helt sikkert frisk på mere. ;-) Jeg mener, jeg var hjemme ved 22:00-tiden...
Lørdag stod på endnu en håndboldkamp. Den næstsidste i denne her sæson. Vi vandt med... 21-19, eller noget i den stil, det kan jeg ikke rigtig huske... Men hold da op, hvor var jeg træt bagefter, selvom det har været en hyggelig weekend, har den godt nok også været hård...

*I går sad jeg og så kampen Bolton - Tottenham, da Boltons spiller Patrice Muamba pludseligt kollapsede. Han er stadigvæk i koma, men heldigvis vågnede jeg til den nyhed, at han er i bedring, hvilket er fantastisk. Go Muamba!*

torsdag den 15. marts 2012

Oldies But Goodies, som de siger.

Efter en lang skoledag og en efterfølgende løbetur, er jeg udmattet sunket ned i sofaen med en kop te i hånden og en afspilningsliste med alle de lidt ældre sange, der får mig til at glemme alt omkring mig og bare slappe af :-)

Jeg ved godt, at jeg måske, langt hen ad vejen, er alene om kærligheden til disse sange, men jeg vil altså virkelig anbefale jer at give dem en chance.

Bon Jovi - Always.
Scorpions - Wind Of Chance.
Brian Adams - Heaven.
Aerosmith - I Don't Want To Miss A Thing.
Queen - Bohemian Rhapsody.
George Michael - Careless Whisper.
Stevie Wonder - I Just Called To Say I Love You.
USA For Africa - We Are The World.

- Lea.