I morgen begynder det for alvor! Eksamen er lige rundt om hjørnet, og hold op, hvor jeg bare glæder mig til at få det overstået. I morgen er det matematik, det gælder. Selvfølgelig er jeg nervøs, det skal man jo være. Jeg håber bare virkelig, at alt det hårde arbejde og forberedelse, jeg har lagt i det, kommer til at give pote. Jeg har købt eksamensgudemad (müslibarer og bananer), har fundet alle mine matematikting frem og har repeteret alle formlerne, og jeg føler mig rent faktisk mere klar, end jeg troede, jeg ville være.
Jeg fik også mine sidste standpunktskaraktere i dag, og det er faktisk gået enormt godt. Jeg fik udryddet mit sidste 7-tal (ta' den, geografi!) og fik 12 i stedet for 10 i læsning, så jeg er ovenud tilfreds med det :-)
Selv her er i eksamenstiden er det godt nok også lækkert at tilbringe lidt tid med familie og venner. Man kan trods alt ikke terpe hele tiden. I går var jeg nede i gågaden med søde Rikke og i dag med Isabella og Maiken. Jeg fik købt den kjole, jeg skal have på til sidste skoledag, og jeg er rigtig glad for den! Jeg har lagt et billede ind af skulderen, men vil ikke afsløre resten, før selve dagen, jeg skal bruge den ;-)
I aften skal jeg (før første gang i lang tid) ned i Arenaen og se noget håndbold! TTH-Skjern. Det er vildt længe siden, jeg sidst var dernede, så det ser jeg i den grad frem til! ;-) - Det bliver også bare dejligt at komme lidt væk fra alle eksamens-tankerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar