søndag den 12. februar 2012

Fugt, fugt, fugt.

Jeg vil snart smutte i seng, så jeg er frisk til Århusturen i morgen, men først vil jeg vil jeg lige lave et lille indlæg om noget, jeg ikke ville kunne undvære i denne her kolde tid: Fugt til huden i form af fugtighedscremer og læbepomade!

I følge Ole Henriksen er en god creme et must for huden, og det vil jeg give ham fuldstændig ret i. Jeg bruger selv hudplejeprodukter af mærket "Matas Natur", som jeg synes virker rigtig fint, uden at være for dyre. Det anbefales, at man fugter huden to gange hver dag.
Der er også nogle ting, man skal passe på med eller helt undgå, hvis ens hud let tørrer ud i vintervejret. Man skal f.eks. passe på med skrubbecremer og overdreven brug af vand og sæbe. Det er heller ikke godt for huden, hvis man tørrer den med hårde bevægelser - Man skal derimod "dubbe" huden tør, da det er mere skånsomt.
En læbepomade er også et must i kulden. Brug gerne rigeligt af det, sprukne læber er ikke spor rare. Man kan få læbepomader til alle mulige priser, men jeg synes selv, at en til 20 kr. i Føtex eller Matas er helt fin :-)

Et af de bedste tips, hvis man vil undgå at tørre ud, er at drikke en masse vand! To liter om dagen anbefales man at drikke ;-)

- Lea.

lørdag den 11. februar 2012

Ferie!

Så blev det eeeendelig ferie!
Jeg synes virkelig, det har været en hård start på året, så det er i hvert fald tiltrængt med et lille hvil ;-)
Som jeg nok har fortalt hundrede gange nu, skal jeg til Århus med Rikke på mandag, og jeg glæder mig bare mere og mere. - Udover den tur, har jeg planlagt at skulle være sammen med de to skøntastiske piger, Emma og Mitzi en gang i løbet af ferien.
Ellers står den på dobbeltkamp i Arenaen i aften, en god gang afslapning, måske en tur i sommerhuset og desværre også nogle få lektier...

I går aftes var jeg til min veninde Jeanettes hyggeaften sammen med resten af pigerne fra årgangen. Vi hyggede os med bl.a. X-Factor, Pandoras æske, Just Dance, tortillas og meget mere, så det var en ret fed aften :-D

Jeg er endelig ved at være færdig med mit værelse! Det er simpelthen så dejligt, jeg var ved at drukne i al den rod... Jeg mangler bare de sidste pynteting, men det kan selvfølgelig sagtens vente - Jeg lægger selvfølgelig nogle billeder ud senere ;-)

...

Og apropos X-Factor, vil jeg lige uddele en STOR omgang ros til Sveinur, der klarede sig meeega godt i går med den fantastiske sang "Somebody that I used to know" <3

- Lea.

torsdag den 9. februar 2012

Somebody that I used to know.

Forleden dag hørte jeg en sang, som jeg bare er blevet totalt vild med. Den hedder "Somebody that I used to know", og den handler om det der med, at man behandler en person som man rent faktisk har haft et tæt forhold til, som om vedkommende var en fremmed. Sangen er lavet af den australske sanger Gotye ft. Kimbra. For det første synes jeg, sangen er rigtig god, og så er videoen også meget symbolsk.


Check it out! http://www.youtube.com/watch?v=8UVNT4wvIGY


Jeg ved ikke med jer, men det er i hvert fald et dilemma, jeg selv kender til... Jeg står selv i et lignende et lige nu, så egentlig er det et fint tidspunkt at få øjnene op for en sang som denne her... What to do? *Tænke, tænke*

- Lea.

mandag den 6. februar 2012

Skønhed?


Makeup er til for at dække dine overfladiske fejl, men lad det ikke tage overhånd. Nogle folk kører det ud til et punkt, hvor makeuppen bliver ét med dem. Deres identitet. Men når det kommer til stykket, er det jo slet ikke dem. Jeg synes selv, man bør huske at være sig selv, i stedet for konstant at søge efter perfektion. Man skal kunne give slip og være sig selv, for det er trods alt den, man er, lige meget hvor meget makeup, man vælger at bruge 

Misforstå mig ikke, jeg har ikke noget i mod makeup eller dem, der bruger det. Det er bare en skam, at der findes så mange, der skjuler dem de er, fordi de ikke kan lide, hvad de ser i spejlet.


Bare lige et lille filosofisk indslag fra min side, håber ikke det var fuldstændig sort snak...

Så er det mandag igen...

Efter en skønno weekend sammen med familien, er det desværre blevet mandag igen... Øv bøv.
Det er snart ved at blive ret svært at at holde tålmodigheden, der er kun én uge til jeg skal til Århus med Rikke!

Nå, men som sagt var jeg hos familien i weekenden. Lørdag var jeg til mig bedstemors fødselsdag, og søndag aften var samlet for at spise rester - Det gør vi ikke så tit igen, så det gjorde det bare endnu mere hygsomt. :-)
Jeg har også fået sat tapet op på den ene væg, der skulle tapeseres (ja, jeg ved godt, at jeg ville have en limegrøn væg i stedet, men det her er altså noget federe). Mønsteret er det, I kan se på billedet ;-)
Der har ikke været nogen håndboldkamp i denne her weekend, hvilket er lidt skod... Men så skal vi til gengæld spille i morgen, hvilket jeg tror, bliver ret fedt :-D

- Lea.

fredag den 3. februar 2012

Updaaate

Jeg er altså virkelig ked af, at jeg ikke har blogget mere, her på det sidste, jeg har bare haft vildt travlt! :-/

For det første, er jeg stadigvæk ikke færdig med min værelsesmakeover... Den tager altså ret meget af min tid... Vi mangler at få tapeseret den ene væg, og så gælder det ellers bare om at finde pynteting.
Og for det andet har vi virkelig mange lektier for, her for tiden. Vi har læst sådan en bog, der hedder "Supernova" (som i øvrigt er rigtig god. Den kan anbefales), og så har vi så skullet svare på de her spørgsmål, som er meget lange... Men altså, jeg er ved at være igennem det nu, så nu kan jeg da heldigvis slappe af ;-)
Jeg glæder mig heeeelt vildt til at få ferie, så står den på Århus med Rikke, en dag med Mitzi og en masse afslapning!

...

Jeg var nede og blive klippet i går... Og jeg hader det. Ikke, at jeg synes, det er klippet grimt eller noget, jeg vil bare gerne have det meget længere, og så er det jo ikke så godt at få det klippet så meget kortere. Men jeg bad hende om at tage alt det, der var slidt, og det var så åbenbart en del.... Men det vokser jo ud igen!
Desuden hverken glatter eller farver jeg det mere, så det burde ikke blive så slidt som før så hurtigt ;-)

...

Jeg skal til fødselsdag hos min bedstemor i morgen, så med mindre jeg får lavet et indlæg i morgen tidlig, skriver jeg nok først igen på søndag. :-)

- Lea.

Månedens... (Januar, 2012)

Her er så den allerførste udgave af "Månedens..."! Jeg har valgt en masse kategorier, som jeg skriver om her (Der kan godt komme flere med i næste måned, det kommer til at variere lidt, alt efter, hvad jeg har oplevet ;-))

Månedens 3 største opture:
Månedens billede!

1. Hyggetur i Herning med Rikke<3
2. EM-Guld til håndboldherrene!
3. Min værelsesmakeover! ;-)

Månedens 3 største nedture:

1. Sneeeeee....
2. Ikke mere hyggelig jul :-(
3. Udsigten til mere koldt vejr.

Månedens sang: One Republic - Good Life.

Månedens lækkerbidsken: Rasmus Lauge, mums<3

Månedens køb: Min OnePiece! Ingen tvivl!

Månedens blog: Dejlige Rikkes dejlige blog :-D http://www.rikkeengsig.blogspot.com/

Månedens tv-serie: Lie to me! ;-)

Månedens spil: Gold miner <3