tirsdag den 17. juli 2012

En meget afslappet dag.


I skrivende stund er jeg ved at fejre, at jeg endelig har en fridag. Jeg har ikke tænkt mig at lave én eneste produktiv handling, der kunne minde det mindste om arbejde, i dag.
Jeg er lige blevet færdig med at se action/sci-fi-filmen 'I Am Number Four', som jeg blev ret vild med, efter at jeg så halvdelen af den i pauserne på arbejdet for et par dage siden. Det er en rigtig god film, der helt klart kan anbefales, hvis man lige har et par timer, der skal slås ihjel. Desuden er det nuttede Alex Pettyfer, der spiller hovedrollen, hvilket jo kun gør det bedre. ;-)

Lige nu sidder jeg og fordriver tiden i mit jumpsuit med en ansigtsmaske, en kop te og noget godt musik.
På fredag går det løs med tre dages arbejde igen, men så har jeg også officielt fri i tre uger. :-) 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar