Er jeg den eneste, der er fuldstændig op og køre over håndbold- EM i Serbien lige nu? Jeg må indrømme, at jeg ikke helt troede på Danmark efter deres andet nedelag i træk, men nu tror jeg alligevel godt, at det kan lade sig gøre. Hvis vi selvfølgelig har heldet med os, vi kan jo desværre ikke klare os selv. Det er faktisk et lidt kompliceret regnestykke, men det kræver i hvert fald, at vi slår Sverige i morgen (hvilket jeg også godt tror, at vi kan). Desuden kræver det, at Tyskland sætter point til mod Polen, hvilket virker lidt mindre realistisk, fordi polakkerne virker enormt udkørte.
Men jeg tror nu stadigvæk på det.
Min favorit på det danske hold er Hans Lindberg. Han spiller højre fløj ligesom mig, og så er han også bare vildt sej. De første par kampe, var han ikke noget at råbe hurra for, men ligesom mange af de andre, har han heldigvis oppet sig en hel del.
...
En anden stor sportsbegivenhed, jeg følger lige nu, er tennisturneringen Australian Open. På mandesiden hepper jeg på spanieren Rafael Nadal, og på kvindesiden er det selvfølgelig Wozniacki. Jeg er lidt træt af, at Wozniacki er slået ud af turneringen, men Nadal er heldigvis stadigvæk med.
...
Jeg var ude med jobansøgninger i går, men det ser ikke lige ud til, at der er et job til mig lige foreløbig. Men jeg er blevet tilbudt at sidde i kiosken i friluftbadet, når det bliver varmere, hvilket jo også er super fedt.
Men alle steder har de i hvert fald lovet mig, at de vil gemme ansøgningen, så det kan være, at der kommer noget på et andet tidspunkt ;-)
I dag skal jeg ud og spille håndbold igen, det bliver rigtig rart. Og bagefter skal jeg hjem til Emma, for at se hendes nye hus (og forhåbentlig for at spise et stykke kage). ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar