søndag den 1. januar 2012

2012!

Så blev det så 2012! Jeg håber, at I alle sammen har haft en super god aften.
Jeg tror, 2012 kommer til at være et hårdt, stresset år for mit eget vedkommende, men det skal nu nok gå alligevel ;-)
Jeg har faktisk et nytårsfortsæt i år! Jeg vil løbe 212 km. (gennemsnitligt 4 km. pr. uge). 212 km. lyder umiddelbart ikke af enormt meget over et helt år, men jeg tror, det er et meget passende tal, der ikke kommer til at stresse mig for meget. Og hvis det så viser sig, at være for nemt, kan jeg jo altid bare gøre det sværere.

Jeg har de sidste dage været i mit utroligt kreative hjørne, og har derfor lavet denne her fede regnbueforside til min skolemappe! Der står "Det er spild af tid at gå og være sur over noget, en positiv indstilling kunne have løst," hvilket er en slags personligt motto for mig... Alle billederne stammer enten fra de "SKØN"-blade, jeg har fået gratis hos Matas, eller fra gamle Vi Unge-blade. (Chelsea-logoet er dog sponseret af min lillebror, Jonas). Det tog enoooooormt lang tid at lave den, og jeg var übervildtmeget træt af det til sidst, men jeg synes selv, det var det værd. Jeg fik virkelig min sorte mappe peppet op, og nu føler jeg mig nogenlunde klar til at komme i skole igen, bortset fra, at jeg mangler at pakke den nye Björn Borg- skoletaske, som jeg fik i julegave. Den er feee'. Jeg føler mig egentlig riiiimlig frisk, selvom en uges ferie mere da havde været rart. Jeg tror virkelig,det bliver hårdt at komme op i morgen, specielt fordi min veninde, Maiken, og jeg skal fremlægge om Berlinmuren i historie.

I dag har jeg desuden skrevet en jobansøgning til biografen! Jeg håber virkelig, at jeg kan få et job snart, for det der med at være arbejdsløs, er ikke lige mig. Jeg havde et arbejde hos en fagforening sidste år, men fordi, de skulle flytte til nye lokaler med fastansat rengøringspersonale, måtte de desværre fyre mig, hvilket jeg er ret træt af. Men set fra den positive side, har jeg da lidt mere fritid her for tiden, og det er da egentlig godt nok ;-). Når jeg kommer hjem i morgen, tror jeg, jeg vil tage hul på den Stieg Larsson- filmboks, jeg var så flink at give mig selv i julegave.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar